Skip to main content

Borde til varmt og koldt

Giv maden en flot præsentation og sammensæt den løsning, du har brug for med vores modulopbyggede køleborde. Vi guider dig til den bedste løsning.

Køleborde som du vil

Modulopbygget fleksibilitet

Med vores modulopbyggede køleborde fra Porkka kan du let og enkelt designe dit helt eget kølebord. De fleksible moduler kan bygges sammen til borde, som for eksempel med en længde på to meter indeholder fem moduler, udvalgt efter dit behov. Kølebordet kan bruges i kantiner og restaurationer som den perfekte løsning, når flere forskellige retter eller varer skal præsenteres og holdes på den optimale temperatur.

GastroNorm

Modulerne leveres tilpasset GN-mål med en modulbredde på 400 mm eller tilpasset danske ølkasser med en modulbredde på 460 mm. Begge typer har en modulhøjde uden ben og topplade på 720 mm. Bordene er som standard udført i rustfrit stål udvendigt og indvendigt. De har 40 mm topplade, 140 mm høje justerbare ben (130 – 200 mm) og indbygget udtageligt køleaggregat. Køleaggregatet suger og kaster køleluften ud på betjeningssiden, hvilket gør bordene velegnet til indbygning.

Køleborde med skuffer

Som standard leveres alle borde med vaskbart smudsfilter og elektronisk styring med digital udlæsning. Alle køleborde til drikkevarer leveres standard med centralt låsesystem og skuffeindsats. I køleborde til fødevarer er skufferne forberedt GN-1/1 kantiner.